Dette er en huskeliste til babyen inden den kommer, dette er ting i får brug for når den lille ny melder sin ankomst

Der er mange ting man skal ud og anskaffe sig når man venter et barn – specielt hvis det er jeres første barn, og det kan være svært at finde ud af, hvad man skal have her og nu og hvad man evt. kan vente lidt med eller ønske sig. Det er helt klart at det er dyrt at få et barn, så det handler også delvist om at kunne skelne mellem ting man skal bruge her og nu samt hvad der er rart at have når man venter sig en baby. En huskeliste er en nemt måde at får orden på de ting der skal købes ind til den nye baby.


Vi har her lavet en huskeliste med ting som I skal have til jeres første tid med jeres baby, og håber i får fornøjelse af den. Listen er ting vi anser som nødvendige og som man ikke kommer udenom. Det er ting som man indenfor den første uge vil få brug for alle tingene (på nær barnevognen – det varer ca. 1 måned inden dit barn kommer ud og sove i barnevogn, men mange bruger liften fra barnevognen til den lille nyfødte at sove i).

  • Barnevogn/kombivogn (+ regnslag og insektnet)
  • Lift
  • Pusletaske
  • Autostol
  • Vugge/tremmeseng
  • Puslebord + blespand
  • Puslepude
  • Babybadekar (evt. med stativ da det gør det lidt nemmere at bade barnet)
  • Hoved/halefad
  • Dyne (små børn bør først bruge hovedpude fra ca. 1-års alderen)
  • Min. 2 sæt sengetøj + lagen
  • 10 stofbleer (evt. flere, da den lille baby kan gylpe meget i starten og dér er stofbleerne uundværlige)
  • 6-8 bodystockings (korte eller lange ærmer afhængig af årstiden)
  • 4-6 sæt nattøj med fødder (tøj med fødder er mest behageligt for baby og strømper kan være utrolig svære at holde på den lille baby)
  • 5-6 sparkedragter/heldragter (også gerne med fødder)
  • 1 jakke
  • 1 hue
  • 4 langærmede bluser
  • 4 par strømpebukser
  • 2 varme trøjer
  • Strømper
  • 1 hue
  • Bleer til nyfødte (2-5 kilo)

Til babys toilettaske/pusleting

Babyens toilettaske virker måske som lidt i overkanten over hvad man skal investere i til den lille ny, men man kan kan hurtigt havne i en situation hvor den lille har rød numse. Mange gange kan man købe en samlet pakke med alle disse ting i og derved få alle tingene på een gang – i stedet for at skulle flere gange i butikken.

  • Babyolie (til at putte i badevandet)
  • Tættekam
  • Sikkerhedsvatpinde
  • Neglesaks (bruges først når du ikke længere kan nulre babys negle af)
  • Engangsvaskeklude
  • Numsecreme (zink-salve)
  • Digitaltermometer

Hvis i venter jer et vinterbarn er følgende ting noget i også bør anskaffe jer:

Vinterbørn kommer også ud og sove i barnevogn, det er der ingen problemer i, så længe de er pakket godt ind i dyne eller måske endda i en voksipose. Det man ofte kan gøre ved selve barnevognen er at lægge et almindelig liggeunderlag under madressen i barnevognen for at isolere mod den kulde o.l. der kommer fra bunden af. Nogle bruger også et lammeskind, men det skal man lige holde øje med, der er rigtig mange der ikke anbefaler dette fordi det kan indeholde en masse utøj.

  • Flyverdragt
  • Varme bukser og jakke
  • Hue der bindes under hagen (evt. af uld)
  • Vanter
  • Futter
  • Evt. uldundertøj

Udstyr til senere brug

Dette er udstyr til senere brug evt. ønsker til barselsgave el. barnedåb. Dette er ting som man sagtens kan vente mindst et halvt år med at investere i. Det første man får brug for omkring et halvt år er et aktivitetstæppe (eller de måtter der er lavet af liggeunderlagsmateriale) de er med til at isolere babyen fra kulden på gulvet, når man træner at rulle fra ryggen til maven og tilbage igen. Selve højstolen kan sagtens i starten være den billige version fra IKEA. Men det kan godt betale sig på sigt at investere i en bedre og også dyrere stol fra eks. Stokke. Det er en stol de kan bruge til de er 3-4 år gamle.

- Aktivitetstæppe eller andet tykt legetæppe barnet kan ligge på gulvet på
- Farvestrålende legetøj
- Barnevognssele
- Baby-service, kopper og bestik
- Højstol
- Klapvogn

Ting og sager til senere brug

Disse ting er ting som kan være rare at have, men ikke er absolut nødvendige, evt. også ønsker til barnedåb. Det eneste jeg vil nævne noget omkringer babyalarmerne, mange moderne babyalarmer kommer med genopladelige batterier. Man kan godt få en billig babyalarm til få hundrede kroner, de kan se billige ud i forhold til en babyalarm der koster 1.000 kroner:

- Voksipose/kørepose
- Babyalarm
- Skråstol
- Bæresele eller bæreslynge
- Ammepude


Hvis du ammer dit barn kan disse ting være rare at have:

- Ammepude
- Ammeindlæg
- Amme-bh’er
- Brystpumpe
- Opbevarings-bægre til udmalket mælk

VN:F [1.9.20_1166]
Rating: 8.3/10 (4 votes cast)
VN:F [1.9.20_1166]
Rating: +1 (from 1 vote)

Huskeliste til babyen – gode tips inden baby kommer, 8.3 out of 10 based on 4 ratings